Den nye justitsminister, Nicolai Wammen (S) giver en iskold afvaskning til landets øverste politichefer og udstiller samtidig sin forgænger
Hvad forgængeren Peter Hummelgaard (S) ikke formåede, har den nye justitsminister Nicolai Wammen (S) tilsyneladende effektueret på få uger. Tirsdag blev den udskældte rigspolitichef Thorkild Fogde degraderet i en historisk oprydning blandt cheferne for politiet og anklagemyndigheden, hvor skandalerne har stået i kø de senere år. Det sker i en historisk rokade, hvor 13 ud af 18 chefer skifter job. Ekstra Bladet erfarer, at Wammen simpelthen ikke stolede på, at der kunne ryddes op i politiets kritisable forhold, hvis cheferne blev siddende i deres gamle job.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/svinger-jernnaeven-wammens-massakre/11221151
Bordeaux er blevet udelukket fra alle nationale turneringer, lyder det tirsdag i en kendelse fra det franske fodboldforbund
Bordeaux blev i 2024 tvangsnedrykket efter rod i økonomien, og tidligere i år blev traditionsklubben også ramt af et transferforbud. I juni valgte fodboldforbundet imidlertid at ophæve forbuddet, men tirsdag er situationen atter blevet markant forværret i den kaosramte klub, som i skrivende stund befinder sig i den fjerdebedste række. DNCG – det franske fodboldforbunds økonomiske kontrolorgan – har således besluttet sig for at udelukke Bordeaux fra alle nationale turneringer.
Ifølge ngo'en CECIC er danske Klaus Thymann anholdt i Uganda for at dokumentere smeltende gletsjere
Den danske fotojournalist Klaus Thymann er blevet anholdt i Uganda for påståede overtrædelser relateret til 'dyreliv'. Det bekræfter lokale myndigheder, skriver nyhedsbureauet AFP. Klaus Thymann er kendt for sin dækning på klima- og miljøområdet.
Trump forsøger at indskrænke retten til amerikansk statsborgerskab for udenlandske børn. Højesteret afviser
USA's Højesteret har tirsdag afvist præsident Donald Trumps forsøg på at indskrænke retten til statsborgerskab i landet. Ifølge Trump bør amerikanske myndigheder ikke anerkende statsborgerskab hos børn født i USA, hvis ingen af forældrene er amerikanske statsborgere eller har permanent opholdstilladelse. Men Højesteret har afvist forsøget fra Trump, som startede med et præsidentdekret fra hans hånd sidste år.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article11220352.ece