Frantz Bernhard måtte ligesom flere andre tage tomhændet hjem fra besøg på Hovedbanegården mandag aften
Det var sidste udkald for at få en erstatning for Rejsekortet. Men mange måtte nøjes med en lang næse. Mandag flokkedes desperate danskere således til Københavns Hovedbanegård, da det var sidste dag, man kunne bruge det fysiske rejsekort, og Hovedbanegården var det eneste sted på Sjælland, man kunne få et basiskort, som er det analoge alternativ til Rejsekortet.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/kaempe-dsb-kaos-det-er-totalt-uacceptabelt/11221101
Helle Hald skal ikke længere repræsentere de fem kvinder i Jonatan Spang-sagen, efter hans forsvarsadvokat har været bekymret for, at de kunne påvirke hinanden
Bistandsadvokat Helle Hald er pillet af sagen som advokat for de fem kvinder, der anklager den 48-årige komiker Jonatan Spang for blandt andet voldtægt, vold og psykisk vold. Det kunne Ekstra Bladet tidligere på dagen erfare, og nu forklarer komikerens forsvarsadvokat, Julie Stage, over for Politiken, hvad årsagen er. 4. juni har Københavns Byret bestemt, at Helle Hald skulle pilles af sagen, efter Julie Stage havde rejst en bekymring om, at de fem kvinder gensidigt kan påvirke eller afstemme forklaringer i sagen.
SAS er afhængig af hjælp fra myndighederne og lufthavnen, hvis dansk satsning skal bære frugt
Med en investering på mere end 60 milliarder kroner og det, der svarer til en fordobling af selskabets kapacitet på langdistanceruter, har SAS for alvor sat kursen mod en genopretning af tidligere tiders storhed. Med København som knudepunkt skal forbindelserne til og fra København styrkes, så man kan øge passagertallet til og fra den danske hovedstad. Men væksten kommer ikke af sig selv, understreger SAS' administrerende direktør, Anko van der Werff, på dagen, hvor investeringen er offentliggjort.
En giftig larve har givet flere odenseanere udslæt og kløe. Kommunen fraråder færdsel på udsatte stier
Odense Kommune fraråder al færdsel på fortove og cykelstier i et område i det sydøstlige Odense, efter at flere har fået udslæt og kløe forårsaget af hårene fra en giftig larve. Mere specifikt drejer det sig om Lindved Åstien, Tornbjergstien og Kohavestien, hvor færdslen frarådes. Larven, som har det officielle navn egeprocessionsspinder, har tusindvis af mikroskopiske hår, som kan fremkalde allergiske reaktioner og udslæt hos mennesker og dyr.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article11220352.ece