Risiko for uvejr sidst på natten
Det bliver en usædvanlig varm nat - med risiko for tordenbyger flere steder i landet. Efter en rekordvarm lørdag med 37 graders varme og et kraftigt uvejr over Sønderjylland og Fyn, så venter der en nat og en søndag morgen med risiko for kraftige tordenbyger - og så kan natten blive den varmeste i dansk vejrhistorie. Den helt usædvanligt varme luftmasse fortsætter med at strømme op over Danmark i nat, mens lidt koldere luft trænger på fra vest.
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/nyt-uvejr-truer-danmark-paa-rekordvarm-nat
En ekstrem og omfattende hedebølge har bygget sig op over Europa. Som du nok kan mærke allerede, er det blevet rigtig varmt i Danmark. Det skyldes voldsom varme sydpå, der har givet en usædvanligt tidlig hedebølge til flere europæiske lande som Spanien, Italien, Frankrig, dele af Tyskland og Storbritannien, hvor temperaturerne flere steder har sat rekorder.
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/varme-og-hedeboelge-over-europa
Ved vi med sikkerhed at global opvarmning giver flere hedebølger?
Hedebølger byder også på misinformation om klimaet, lyder advarsel fra DMI. Europa hiver efter vejret i den ekstreme varme, der er kommet til Danmark i weekenden, som DMI advarer om kan udvikle sig til ”farlig" hedebølge. Men er de høje temperaturer et udslag af klimaforandringer, eller har der ikke altid været særligt varme somre?
Over 2.000 lyn, da uvejr passerede
Mens temperaturen nåede rekordhøjder, fik man et voldsomt uvejr i Sønderjylland og på Fyn. Mens man i store dele af landet gik og svedte i sommervarmen, trak et voldsomt uvejr lørdag eftermiddag op over den sydøstlige del af Sønderjylland og Fyn. Uvejret gav på sin vej flere tusinde lyn, skybrud, hagl og vindstød af stormstyrke.
Først blev junirekorden slået
Både juni og hele året fik lørdag ny varmerekord, da vi oplevede alle tiders varmeste sommerdag i Danmark. Helt usædvanlig varm luft fra Mellemeuropa strømmede lørdag op over Danmark og gav os med 37,0 grader den varmeste dag i dansk vejrhistorie, som nu er tilføjet et kapitel, hvor den 27. juni 2026 står på de allerforreste sider. Det blev en helt ekstraordinær varm dag, som både slog den tidligere junirekord med hele 1,5 grader og den absolutte danske varmerekord med 0,6 grader.
https://www.dr.dk/nyheder/vejret/37-0-grader-gav-ny-dansk-varmerekord