Iran og USA er ifølge mæglere blevet enige om en køreplan for en endelig aftale om at afslutte krigen i Iran
USA og Iran er under forhandlinger i Schweiz blevet enige om en plan, der inden for 60 dage skal føre til en endelig aftale om at afslutte krigen i Iran. Det oplyser mæglere fra Qatar og Pakistan natten til mandag i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP. - Højniveaukomiteen er blevet enig om en køreplan for at nå frem til en endelig aftale inden for 60 dage, hvilket danner grundlaget for den umiddelbare opstart af mere detaljerede forhandlinger, skriver mæglerne i udtalelsen.
Til næste år kan USA måske fejre tilføjelsen af en 51. stat, skriver Jeff Landry i lykønskning til Grønland
USA's præsident Donald Trumps særlige udsending til Grønland, Jeff Landry, ønsker søndag Grønland tillykke med landets nationaldag. Det sker i et opslag på det sociale medie X. I sin lykønskning tilføjer Jeff Landry, at USA måske vil få tilføjet en ekstra stat i 2027.
Kap Verde og Uruguay spillede natten til mandag 2-2. En ny stor sensation af de afrikanske VM-debutanter, mens det omvendt er en meget stor skuffelse for Uruguay
Natten til mandag leverede Kap Verde en ny stor overraskelse. De formåede nemlig at spille 2-2 med Uruguay, der på papiret var store favoritter. Dermed har VM-debutanterne lige pludselig gode kort på hånden forud for sidste runde, mens Uruguay kan være på vej mod en voldsom skuffelse.
Op til 30 personer vurderes at have deltaget i et slagsmål ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge
Politiet rykkede søndag aften ud til et større slagsmål under et storskærmsarrangement på Islands Brygge, hvor der blev vist VM i fodbold. Det fortæller vagtchef ved Københavns Politi Rune Nørgaard tidligt natten til mandag til Ritzau. - I forbindelse med fodboldkampen mellem Belgien og Iran udbrød et større slagsmål på stedet. Det var derfor nødvendigt for os at iværksætte en indsats med en del politipersonale dernede, siger vagtchefen.
En række lækkede interne dokumenter giver nu et sjældent indblik i den hemmelige rigmandsklub Dialog. Her fremgår det, at prominente medlemmer bliver målt og rangordnet bag lukkede døre
Du vil jo gerne være med i hulen, ik' Mulle? Det er nu kommet frem, at den hemmelige rigmandsklub Dialog, som den kontroversielle rigmand Peter Thiel står bag, vurderer sine mange prominente medlemmer på en skjult skala. De magtfulde personer på listen bliver således rangeret blandt andet på baggrund af deres rigdom, berømmelse og partnere.