DR følger dansk politik tæt. Få seneste nyt her:
https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/live-seneste-nyt-fra-dansk-politik
'Kommer til at gøre mit bedste for, at det kan fungere'
Efter flere dages mediestorm skriver den personlige rådgiver selv et opslag på Facebook. SF's formand, Pia Olsen Dyhr, har de seneste dage været i politisk stormvejr efter valget af en ny personlig rådgiver, som i 2020 forlod SF efter anklager om upassende adfærd og en seksuel krænkelse. Lotte Kofoed, SF's rådmand på Frederiksberg - som er en af de kvinder, der er i sin tid anklagede manden for seksuelle krænkelser - meddelte i aftes, at hun vil møde op til Pia Olsen Dyhrs tale på Folkemødet på Bornholm i dag med et skilt i hånden og kræve en undskyldning.
Har ikke talt med kvinderne inden genansættelse
SF's formand mener, at man kan vende tilbage efter seks år, når man har ændret adfærd og har undskyldt. Efter et par dage i flyverskjul har SF's formand nu stillet sig frem foran en kødrand af journalister på Folkemødet på Bornholm og forsvaret ansættelsen af sin personlige rådgiver. - Når man har undskyldt og ændret adfærd, må det være sådan i et retssamfund, at man kan vende tilbage og ikke er bandlyst for altid, siger Pia Olsen Dyhr blandt andet.
Hvad er de 100 bedste danske sange nogensinde? Det får vi et bud på i dag, når DR's Top100 kulminerer. Efter en storstilet afstemning, hvor næsten 300.000 danskere har indsendt stemmesedler, er det nu blevet tid til at løfte sløret for de sidste 20 sange. Det sker i en samsending mellem P2, P3, P4, P5, P6 og P8 fra 14.00-18.00 live fra DR Byen, hvor flere store navne optræder.
Det store skattetyveri
Tysk finansmand bliver nu efterforsket i sag om forsvundne millioner. Den tyske skatteadvokat Kai-Uwe Steck gik under det falske navn Benjamin Frey, og han var iklædt en maske og sminket til uigenkendelighed, da han i 2018 lod sig interviewe af DR og den tyske tv-kanal ARD. Interviewet blev en del af dokumentaren "Mændene, der plyndrede Europa", og for rullende kameraer fortalte den dengang anonyme skatteadvokat, hvordan han havde været med til at svindle statskassen for milliarder af kroner i refusion af udbytteskat.