Udvælg de artikler, der interesserer dig, og opbyg din egen læseliste. Så har du altid et sted at starte, når du har tid til at læse
JP/Politikens Hus er en mediekoncern som omfatter bl.a. Politiken, Jyllands-Posten, Finans, Ekstra Bladet, Politiken Plus, Monitormedier. Læs mere om JP/Politikens Hus. JP/Politikens Hus lægger stor vægt på, at du er tryg ved at bruge vores digitale tilbud og øvrige tjenester. Derfor har vi en klar politik om at behandle de oplysninger, du giver os ansvarsfuldt, med respekt for dit privatliv og naturligvis i overensstemmelse med lovgivningen på området. Vi anbefaler, at du læser vores privatlivspolitik. JP/Politikens Hus A/S deltager i IAB Europe Transparency & Consent Framework og lever op til dettes Specifikationer og Politikker samt gør brug af Consent Management Platformen Cookiebot.
https://politiken.dk/om_politiken/art4951194/Politiken-og-personoplysninger-privatlivspolitik
Læs videre for 1 kr.
En af Ruslands store forfattere, Sergej Lebedev, tror, at Vladimir Putin også efter sin afgang som præsident vil kaste lange skygger hen over Rusland. Sergej Lebedev er ikke hvem som helst. Han er en af Ruslands førende forfattere og lever i eksil i Berlin. Og så er han kritisk over for Ruslands præsident Vladimir Putin. I et stort interview med Politiken fortæller han om en ny form for »hypertilpasning«, hvor russerne er blevet ekstremt dygtige til at tilpasse sig krigen og nye omstændigheder.
Klip fra 30/5: Putin truer Armenien med »et ukrainsk scenarie« 'Endnu engang inden for en måned truer den russiske præsident, Vladimir Putin, Armenien, som ligger syd for Georgien. På et pressemøde efter et topmøde i "Den Eurasiske Økonomiske Union" (EAEU) i Astana i Kazakhstan truede Putin med »et ukrainsk scenarie«, fordi Armenien i de seneste par år er rykket tættere på EU og et europæisk samarbejde. »Jeg har allerede nævnt dette. Krisen i Ukraine begyndte med forsøg på at få Ukraine til at blive medlem af EU«, lød det videre fra Putin.' (Slut på klip.) Det var vist et påstået løfte om at Ukraine ville blive optaget i NATO, der var påskud for Ruslands krig mod landet - først med undercover-operationer på Krim og i Donbas, de operationer der kaldes "borgerkrig", men som var de russiske efterretningstjenesters angreb... Selvfølgelig var EU også en del af billedet: den gamle kriminelle, senere "politiker", Janukovitch, var købt af Putin til at droppe den færdige aftale med EU, hvilket fik ukrainerNE til at jage ham på porten. Er der noget Putin hader - og frygter - er det at folket smider uduelige ledere på porten. DERFOR overfaldet på Ukraine. EU må op på hesten med støtte til Armenien, og de europæiske NATO-lande må ligeledes steppe op.
Følg den seneste udvikling i Ruslands angreb på Ukraine – både på landjorden og politisk – i denne liveblog. Rusland har lørdag skudt 86 droner ned nær Sankt Petersborg, som de seneste dage har været vært for Sankt Petersborg Økonomiske Forum. Det meddeler guvernøren i Leningrad-regionen, Aleksander Drozdenko, skriver det russiske nyhedsbureau Tass.
Læs videre for 1 kr.
Ruslands økonomi er ved at løbe tør for ilt, Ukraine har fordelen på slagmarken og tvivlen breder sig i Kreml. Alligevel fastholder Putin sine krigsmål, som ser mere og mere virkelighedsfjerne ud. »Putin befinder sig i en tilstand af benægtelse. Både med hensyn til økonomiens tilstand og med hensyn til, hvordan det går Rusland rent militært, er der en fuldstændig mangel på realitetssans«. Sådan lyder det fra Mette Skak, lektor emerita i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun har beskæftiget sig med russisk historie og politik i mere end fire årtier.
Læs videre for 1 kr.
Radikale og SF skulle samme vej for at komme i regering, og den gik gennem Socialdemokratiet. Men deres tilgang og strategi var meget forskellig. I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd. Afsnit 1: Når Gud taler til dig