Train i Aarhus lukker på nuværende lokation og rykker senere i 2026 til nye topmoderne lokaler. Lørdag er sidste udkald i Toldbodgade, hvis man vil have det sidste med fra stedet, der åbnede i 1998
Ja, faktisk forlader det efter lørdag perronen for sidste gang på den nuværende station. Lørdag er det således slut for det ikoniske og landskendte Aarhus-spillested Train, som folk kender det - og har kendt det - gennem de sidste næsten 30 år. For et par år siden meldte man store planer ud for Trains fremtid og erklærede, at man i 2026 ville rykke til nye lokaler i Sydhavnen i Aarhus, hvor man nu får sig et af de mest moderne spillesteder i landet.
Politiet er fredag aften til stede på Frederiksborggade i København, efter en person er blevet stukket ved øret med kniv
Politiet rykkede fredag aften ud til Frederiksborggade i København, hvor to personer har været involveret i et knivstikkeri. Københavns Politi bekræftede i første omgang over for Ekstra Bladet, at de undersøgte en hændelse, hvor en person var kommet 'overfladisk' til skade, og at man ikke kunne udelukke, at der var tale om et knivstikkeri. - Jeg kan bekræfte, at vi er fremme på Frederiksborggade, hvor der er sket en hændelse, lød det fra vagtchefen.
https://ekstrabladet.dk/krimi/drama-midt-i-koebenhavn-person-kommet-til-skade/11192538
Otte gravsteder er ødelagt, efter at en kirkegård natten til fredag blev udsat for hærværk
Et hærværk på kirkegården ved Skt. Nikolai Kirke i Holbæk natten til fredag har efterladt pårørende i chok. Otte gravsteder er blevet ødelagt, efter at en eller flere ukendte gerningsmænd har revet gravsten op, kastet bænke ind over gravstederne og smadret pynt og beplantning på kirkegården. - Meningsløst Ekstra Bladet var fredag formiddag til stede på kirkegården og mødte 80-årige Lise Jensen, som er en af de berørte.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/knuste-glas-og-vaeltede-gravsten-kirkegaard-raseret/11192146
Adolfo Daniel Vallejo risikerer en stor bøde efter sine kommentarer om en kvindelig stigedommer
Et af French Opens indtil videre største dramaer skete torsdag, da den 17-årige franske komet Moise Kouame besejrede Adolfo Daniel Vallejo i fem sæt efter godt fem timers tennis. Vallejos kommentarer efter kampen har dog skabt mindst lige så stort drama. Her var paraguayaneren ude med hård kritik af den kvindelige stigedommer Ana Carvalho.
Forsyningstilsynet har givet elselskaberne Velkommen og Nettopower påbud om at betale kunder penge tilbage. Nu siger storinvestor Lars Bax Sander Hein, at langt de fleste udeståender er ryddet af vejen, men sagen buldrer videre
Sagaen om de omstridte elselskaber Velkommen og Nettopower fortsætter selvfølgelig. I april gav Forsyningstilsynet skarpe påbud til elselskaberne om, at de straks skulle tilbagebetale alle kunder, som havde penge til gode i perioden 17. januar 2025 til 10. oktober 2025. Forsyningstilsynet fandt forsinkede tilbagebetalinger i mere end 6.000 sager hos Velkommen og Nettopower, mens mindst 680 kunder fortsat ventede på deres penge. Det vides ikke, hvor mange kunder som mangler penge fra andre perioder.