En person er fragtet på hospitalet efter et uheld på Køge Bugt motorvejen
Der er forlænget rejsetid på op til 30 minutter i nordgående retning på Køge Bugt motorvejen. Det skyldes et uheld mellem Karlslunde og Greve søndag aften, hvor en lastbil og en personbil er kørt sammen. Midt- og Vestsjællands Politi oplyser til Ekstra Bladet, at føreren af personbilen er fragtet på hospitalet.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/trafikogvejr/uheld-paa-motorvej-spor-spaerret/11187849
Marchen Neel Gjertsen åbner i et længere interview med Berlingske op om sin fyring fra Jyllands-Posten
Efter godt to år på posten blev Marchen Neel Gjertsen i starten af marts fyret som ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten. Og det kom som noget af et chok for den garvede journalist. I et længere interview med Berlingske fortæller hun om situationen, hvor hun fik stukket fyresedlen i hånden af JP-Politikens Hus' koncernchef, Klaus Høgh-Haagensen.
Fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) vil øge presset på Rusland efter massivt angreb mod Ukraine
Flere udenrigsministre og statsledere, heriblandt fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), fordømmer søndag et omfattende russisk angreb mod Ukraine. - I nat indledte Rusland et brutalt angreb på civile og civil infrastruktur i Ukraine. Det viser en total tilsidesættelse af menneskeliv, lyder reaktionen fra Mette Frederiksen i en besked udsendt på det sociale medie X fra Statsministeriet. - Vi skal øge vores støtte til Ukraine og presset på Rusland, tilføjer hun.
Jonas Vingegaard måtte ned og give skældud til kommissærbilen under søndagens Giro-etape. Efterfølgende forklarede han, hvad det handlede om
Det er bestemt ingen overdrivelse at kalde afslutningen på 15. etape af Giro d'Italia for hektisk. For imens et hungrende felt gjorde alt, de kunne, for at hente udbruddet hjem - og mislykkedes - måtte Giroens førertrøje, Jonas Vingegaard, ned til kommissærbilen og give dem et par alvorsord. Han og flere i feltet var ifølge eget udsagn blevet enige om, at det var for farligt at køre ræs på vejene i Milano, så derfor trak han ned til bilen og fik gjort noget ved problemet.
https://ekstrabladet.dk/sport/cykling/vingegaard-forklarer-haard-kritik-ekstremt-farligt/11187706
En to-årig dreng har været forsvundet i ti timer
En to-årig dreng har været forsvundet fra landsbyen Nyåker i Sverige siden kl. 10. Her forlod drengen sit hjem, og er ikke set siden. Dagen igennem har der været en intens eftersøgning i gang, og her til aften har myndighederne intensiveret indsatsen.
https://ekstrabladet.dk/nyheder/Udland/to-aarig-forsvundet-i-sverige-militaeret-sat-ind/11187812